Hjemmelavet fastfood smager fantastisk og så kan du kreere din helt egen smagsvariant af din yndlings fastfood. Grill din egen burger med alt dit favorit tilbehør og selvfølgelig med sprøde hjemmeskårne pomfritter. Eller lav en lækker wok ret med ekstra af alt det lækre.
Lav hjemmelavet fastfood
Det er faktisk ligetil at lave mange af danskernes favorit fastfood retter. Med en god pizza sten og muligheden for at købe færdige pizzabunde, så er det nu faktisk muligt at bage en god pizza derhjemme. Hvis du elsker de store friturestegte rejer fra kineser grillen, så kan du let selv lave en triple portion i forhold til den pris, du betaler på grillen. Lav en tempura dej
Tempura Dej
1 dl hvedemel
1 dl majsstivelse
1 tsk bagepulver
Et lille drys fint salt
1 æg
1 dl øl eller vand.
Tag dine store afskallede tigerrejer eller lignende og dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Dyp dem derefter i din tempuradej og så skal de ned i den varme olie. Rejerne skal kun have et øjeblik i olien, indtil de er gyldne og sprøde. De smager fantastisk – både som tapas med vennerne, som fredags aften snack eller som et måltid med en grøn salat.
Sund hjemmelavet fastfood
Sund hjemmelavet fastfood kan godt lyde frygtelig kedeligt. Men du behøver ikke at skifte den gode bøf ud med en ærtebøf for at gøre din hjemmelavede fastfood sundere end den købte variant. Du kan for eksempel vælge en mindre fed dressing eller du kan tilføje din burger mere grønt. Du kan også lave en lækker wok ret, som både er sund og lækker.
Lav hjemmelavet fastfood med børnene
Mange børn elsker at være med i køkkenet. Tag dem med, når i skal lave hjemmelavet fastfood. Så kan de skære pomfritterne eller forme burgerbollerne. Vi forestiller os, at det er en rigtig hyggelig måde at bruge tid sammen på.